Retslingvistikken og analysen af særegne mønstre i sproget
Der bliver brugt sprog alle vegne, til alle tider og til stort set nærmest alle handlinger. Og også på den forkerte side af loven, ved forbrydelser, har sproget en vigtig plads.
Retslingvistikken undersøger krydsfeltet mellem sprog og lov lige fra studier af lovsprog over samtalen i retssalen til den nyere tilgang, hvor sproget fungerer som bevismateriale og derfor underkastes lingvistiske analyser.
Sproget som bevis
I mange sager kan det være vigtigt at finde frem til, hvem der har skrevet en bestemt tekst, fx et selvmordsbrev, et testamente eller et trusselsbrev.
En af de retslingvistiske metoder består i at sammenligne tekster af ukendt ophav med tekster skrevet af den person, der er mistænkt i forbindelse med forbrydelsen. Fpr selvom sprog kan varieres i det uendelige, har det vist sig, at alle mennesker hver især er tilbøjelige til at bruge visse udtryk mere end andre.
Muligt at finde mønstre
Jo mere tekstmateriale man har til rådighed, jo flere mønstre vil man derfor typisk kunne finde - det kan være genkommende stavefejl, tegnsætningstendenser, foretrukkent ordvalg og en række andre træk og mønstre.
Jo mere tekstmateriale man har til rådighed, jo flere mønstre vil man derfor typisk kunne finde - det kan være genkommende stavefejl, tegnsætningstendenser, foretrukkent ordvalg og en række andre træk og mønstre.
I den retslingtvistiske analyse er sproget dog først overbevisende som bevismateriale, hvis man samtidig kan vise, at mønstrene ikke er almindelige i befolkningen som sådan, men altså er specifikke for den enkelte skribent i den undersøgte teksttype. Det kræver adgang til gode databaser med sammenligneligt skriftsprog at kunne holde mønstre op mod almindeligt udbredt skriftsprog.
Typiske retslingvistiske opgaver
- Identifikation af sproglige træk, der peger på en taler eller skribents demografiske baggrund (profilering)
- Sammenligning af udtale- eller skrivemønstre i bevismateriale og kendt materiale (ophavsanalyse)
- Fortolkning af teksters indhold med fokus på underforstået betydning (tekstanalyse, herunder trusselsanalyse)
Retslingvistikkens historie
Retslingvistikken er udviklet siden 1960’erne, især i USA, Storbritannien og Tyskland, hvor det i dag er et veletableret og forgrenet felt. I disse lande bliver sprogforskere jævnligt indkaldt som ekspertvidner i sager med sprogligt bevismateriale.
Det tyske Bundeskriminalamt har således sin egen afdeling for retslingvistiske analyser, som støtter politiet i deres efterforskningsarbejde. Her udarbejdes dels sprogligt-demografiske profileringer af ophavsmænd til fx trussels- eller afpresningsbreve, dels sammenligninger med trusler i BKA’s store database over truende tekster.
Endelig foretages ovennævnte sammenligninger af tekster i en kriminalsag med tekster, som mistænkte har skrevet.
Retslingvistikken i Danmark
I Danmark er brugen af lingvistiske metoder i efterforskning og retsforfølgelse relativt ny.
De fleste sager har fokuseret på lydoptagelser, hvor sprogforskeren har skullet vurdere, hvad der egentlig bliver sagt i en central passage (fx perle eller perker), eller hvor spørgsmålet har været, hvem der ytrede et inkriminerende udsagn (fx planlægning af en narkotikahandel eller bestilling af et mord). Men lingvistiske analyser af skriftligt materiale – som ved BKA – har hidtil været en ukendt mulighed.
Vi arbejder for at ændre denne situation, så anklagemyndigheden såvel som forsvarssiden kan inddrage ekspertviden om skriftligt dansk i deres sagsfremlæggelse.